Er enig i at æstetik er en del af vampyrisme, som udtryksform indenfor livsstil, men er vi ikke enige om at lige meget hvor lidt eller meget tid man bruger på udseende, så kan man sagtens være vampyr?

vampirisme for mig er æstetik personlighed en højere sindstilstand en kraftig mangle på energi, ikke så stor end mangle på blod men aligevel nok så det skaber en form for balance og en stimulans for sexuelle energier/mættethed. omgivelser en positiv virkning på en selv. Vampirsime for mig er også at erkende sin natur og ikke vende den anden kind til. udsenet for mig betyder enlig ikke noget da det er noget der er dyb inde i en selv. jeg var meget ustabil og overstimuleret på rigtig mange ting, da jeg ikke kendte til vampyrisme, men da jeg begyndte at læse og praktisere det, er det lige som om alt sætter sig på plads, mange af mine venner og i min familie kan mærke en stor forskæl på mig fra den gang, og til den dag i dag.

måske er det bare os sang vampyrer der gør mere i det fysiske??

Vi kan jo også bare blive enige om at mig og Fayd foretrækker de vampyrer, der samtidig iklæder sig gotisk/darkwave stil, fordi vi synes det er hot *ggg*

Der er ingen af os, der påstår, at man ikke som hiphopper også kan være vampyr. Selvfølgelig kan man det

Jeg tror, at det, vi prøver på at sige, er at hvis der skal opstå mere end bare "hej og farvel" med andre vampyrer, så er der brug for mere end bare at have vampyrismen tilfælles. Så i bund og grund er vi vist allesammen enige

jeg taler heller ikke kun om hvordan jeg skal klæde mig, men om hvordan jeg gerne ville se ud fordi det er en del af det at udtrykke min vampirisme.... jeg er ikke vampyr på grund af stil, jeg udtrykker det med min stil... hvis det giver mening...

ja... det håber jeg... det er derfor det er vigtigt hvad andre udtrykker... formåske vil de også sige noget om dem selv

Jeg er på ingen måde ligeså afklaret og ligeså aktiv indenfor miljøet som nogle herinde, men derfor må man vel gerne give sin mening til kende

Vampyrisme er for mig en tiltrækning og en fascination der bliver ved med at hive mig tilbage ind i det her univers, jeg kan godt komme langt væk fra det, men der er altid den her usynlige kraft der trækker mig tilbage hertil.
Det er en drift, som jeg (måske fordi jeg ikke har anerkendt den ordentligt) ikke helt har lært at kontrollere. Som til tider godt kan skabe lidt konflikt med mig selv.
Det er min opfattelse, at man får mere ud af nogle situationer, fordi man søger at vække nogle aspekter som ellers skal gemmes væk eller undertrykkes og omfavner dem (mere eller mindre af egen fri vilje) Derfor behøver jeg ikke nødvendigvis at lægge bånd på mig selv, men kan tale om de ting man ikke taler om.

Det er ikke min mening at få det til at lyde som selvterapi, men mere som et univers hvor jeg føler en bredere accept

Nu er den vist også blevet nævnt så mange gange. men der er flere fysiske genstande, ofte hentet fra film og bøger, som forstærker den drift jeg føler.
-Vær lige opmærksom på at drift ikke nødvendigvis er seksuel, selvom den ofte er, men også en drift for at finde sig selv og finde sin plads i verden.