For mig er det... Jeg ved det ikke... Det er ikke noget man kan forklare.
Det er en følelse af at der er noget der mangler og at jeg føles mere komplet når jeg, de få gange det sker, erkender hvad jeg er og hvem jeg er. Det er også en evig følelse af ikke at være komplet og føle at en anden verden, vores verden, er mere et hjem, end mange af de overfladiske venskaber jeg har.
Men for mig handler det også mange negative sider. Som alle os ved er vampyr ikke nogen man bliver, vi er født som vampyrer og til tider ville jeg ønske at jeg ikke havde den lyst til blod eller har, hvad der for almindelige mennesker er, underlige bizarre fantasier og ønsker.
Som Mona siger har det også noget at gøre med udseende og omgivelser. Og nu kommer alle psy vampyrer og hybrider nok og siger at det med omgivelserne gør mig til hybrid, men jeg ville ikke få noget ud af rave scenen i blade, hvis der ikke var blod med og jeg føler heller ikke min vampyriske side bliver tilfredstillet ved at gå til fester, så det har ikke noget med det at gøre. For mig handler det om selv realisering og jeg kan ikke finde noget federe end en fest som alle er gået op i og hvor jeg ved at der er følelser bag ved mennesker og man kan se de gør noget ud af det. Derfra kan jeg ikke andet end forstille mig resten, for jeg får nok ikke dem alle til at dele mine drømme,
. igen er det ikke om hvilken stil der tale om , men jeg lan lide at der er for både mænd og kvinder brugt tid på uddseendet. Så et cyberrave, gothkomsammen, udklædningsfester, mm er lige mig og af samme grund er jeg heller ikke så hip på hiphoppen, så at sige. Det er ikke en stil der siger mig noget og når det kommer til både mænd og kvinder indenfor stilen, liger det ikke der er brugt timer før de er mødt op til en fest. Personligt kan jeg bruge mange timer før en fest, som bestyder noget for mig. no offense, Lagos. I bund og grund handler det nok om at jeg ser vampyrer som smukke væsner og gennem mennesker der gør noget ud af at se unikke og smukke ud, ser jeg vampyrer (eller lader som om de er det) og en verden jeg gerne vil være en del af.
Måske er det også derfor jeg har så lidt selvtillid. Jeg er ser mig selv som vampyr, men jeg ser mig ikke som smuk og lever derfor ikke op til mine egne standarder.
Så for mig er vampyrisme en mental tilstand hvor jeg kan leve op til mine egne forventninger ved at drikke menneskeblod og se på verden og lade som om jeg hører hjemme...