Alle kender myten om at hvis man bliver bidt af en vampyr, så ender man selv med at blive til en.

Jeg kunne ikke lade være med at se det sjove i, at dette ikke er en myte, men en splittet sandhed af vampyrisme.

Tillad mig at forklare, efter bedste evne. ^^

Min ide er at hvis en person der oplever en awakening og som ubevidst feeder af andres energi, ikke har muligheden for at lære eller forstå hvad der virkeligt sker, indtil det punkt denne person bliver introduceret for information om ægte vampyrisme. Derfra vil det næsten være naturligt for denne at betragte sig for værende psi.

På samme måde kan en person der ikke er awake, og kun kender til den romantiske vampyr, vælge at være lifestyle vampire, efter eksempelvis at have læst eller set Twillight, haft venner der var "vampyrer" eller personlige årsager.

Andre forstår det ikke, og mange er bange for det ukendte. Det mest simple og logiske masserne har fået fortalt er at folk der drikker blod tror de er vampyrer, og derfor farlige.

Hvis et andet menneske først kan acceptere at inde ved siden af, bor der en vampyr der drikker blod, vil svaret på spørgsmålet "hvorfor gør han det?" blive den næste accept med målet at eliminere frygten for det ukendte.

Man opdager at en sang vampyr får det utroligt godt af at drikke blod. Tanken om at andre får det godt af noget, man aldrig selv ville kunne få godt ud af, fascinerer og irriterer de fleste.

Folk ender ofte med at undgå fænomenet, eller bevidst angribe og latterliggøre det. Resten ender som sang, psi, donor, eller lifestyle.

Personligt forestiller jeg mig at folk der har evner som shaman, healer, enchanter eller lignende, har stor sandsynlighed for at udvikle skjulte evner, skulle de blive introduceret til information omkring ægte vampyrisme.

Samtidig på den anden side er der ligeså stor sandsynlighed for at mange ender med ubevidst at lyve, og drive gæk med sin egen forstand i jagten på en sandhed der ikke findes.

I min tid herinde på DVC har jeg lært at jeg ikke er psi vampyr, selvom jeg kan fornemme meget af den type energi, har jeg ikke behovet og eller underskuddet for at opsøge det.

Personligt føler jeg at jeg hurtigt bliver overvældet, og trænger til at undslippe andres energi før jeg mister forstanden. Det var nemt for mig at fortolke dette som feeding, men sandheden er at jeg ikke bevidst kan dræne andre for energi.

Jeg håber det gav lidt mening, og håber også at høre jeres udgave af denne sjove, og fantastiske myte.

Så du mener at man bliver "bidt" af at læse om rigtig vampyrisme?

Jeg kan godt lide din tankegang Men når jeg føler mig nede på energi og drikker lidt frisk blod får jeg energi Men har også selv tænkt på om det bare er placebo. Al denne tankegang leder tankerne hen på meget større emner, som hvad laver vi her på denne klode etc etc.
Min foretrukne ide om verden er: lad være med at tænke for meget over tingene, det f***** ens hjerne op
Sig endelig til hvis jeg har misforstået emnet:-)

Jeg tror ikke du har misforstået mig, men jeg vil gerne kommentere din ide om at hjernen tager skade af at blive brugt.

Hjernen og sindet er forskellige ting. Man kan ikke miste kontakten til sindet ved at skabe sine egne tanker og ideer indefra, men man kan lide overlast i hjernen af ideer der kommer udefra, og dermed miste kontakten, eller forpeste dele af eller hele sindet.

En fremmed ide der gives energi og plads til at vokse, kan klækkes som en nøgen hund der pisser og skider i dit sind, hvis ikke du lærer denne ide at kende som din egen først.

Nogle folk mister også kontakten med naturen. De træder derfor ned i den stinkende og rådne mose, hvor de sidder fast i det sorte mudder til livet.

Mosen er kun farlig hvis man ikke kan se for mørket, eller ikke ved at den er der. Den er sort og stinker af død, for de som endte med at sidde fast, forstod ikke hvorfor, og vidste ikke hvordan de skulle komme fri igen. De kæmpede forgæves, og endte alle med at synke helt i.

Jeg mener bare at det er vigtigt at gøre sine helt egne tanker omkring "større" emner, for at finde den individuelle kompleksitet der gemmer sig i os alle. Hvordan skal vi ellers lære, og opdage hvad vi er, det sker nemlig ikke automatisk hvis ikke du har skabt nogen visdom for dig selv.

Men det handler jo om at blive bidt af en vampyr, og selv blive til en. Medmindre du mere eller mindre altid har vidst at blod gjorde noget for dig, vil jeg give dig ret i at det nok er en placebo.

Men det er en bizar placebo, at være nødt til at drikke blod, hvor kom den ide fra hvis ikke du kender den som din egen?

^^