Jeg tror kun jeg var 13, da jeg første gang, stod over for en gruppe af mennesker, som mente jeg skulle jagtes, fordig jeg var anderledes (høtyve og fakler) og på trods af deres overtal, så tænkte jeg stille for mig selv, lad nu være, gå nu bare hjem, jeg vil ikke vise jer hvem jeg er og hvad jeg kan, men de gik ikke hjem, før jeg valgte deres leder og med energi ladet i mine ord, gjorde ham så bange, at de pludseligt alle kunne finde deres cykler. Som voksen har jeg også oplevet det flere gange. At blive truet af folk, som grundet flok dynamik, ikke brød sig om mig, eller som var jerlux, fordig folk så op til mig. Og det er det samme hver gang. Jeg har trænet 7 forskellige kampsport, men har aldrig rigtigt kunnet vise hvad jeg kan, for så snart folk truer, skifter jeg humør, bliver intens og ikke helt så bange som folk forventer og før jeg får vist alle de ting jeg har lært, trækker de sig.

Sådan har det altid været, for jeg har nok haft vampyren i mig altid og de ved det ubevidst, at de som sådan intet kan stille op, at jeg er stærkere og ikke mindst sårbar, men bare slet ikke der hvor de tror.

Sådan føler jeg at jeg næsten altid har haft det. Men jeg har senere beskeftiget mig med spirituallitet, psykologi, parapsykologi oma. Jeg tror jeg kan opskriften på at skabe en vampyr. En der som jeg kan give og tage langt mere end normalt, en som næres af de lave energier og de høje.

Det er let at forestille sig hvordan man kan gøre blod til en fetish, hvis man forstår den psykologiske baggrund for pervation, at det ofte er symbolik for sunde psykologiske effekter. at det at være et offer og overgive sig handler om tillid, at tillid er den stærkeste modkræft imod frygt og at frygt er primære årsag til alle former for psykoser, stress og vrangforestillinger.

Men hvad nu hvis man ikke har vrangforestillinger og ingen irationel frygt og alligevel har lyst til at drikke?

Jeg er selv kun en sølle psi, som dog har erfaring nok til at kunne dræne hvem som helst på afstand. alene at komme på dette forum, giver en del, fordig der her tydeligt kommer en del, som gladeligt giver energi ud, om de ved det eller ej.

Men kan man lære at være en vampyr? Kan man lære at have lyst til at drikke blod, kan man lære at dræne andres energi?

Groft sagt siger fenomenet social arv inden for psykologien, at har du vampyrforestillinger, så kan andre du påvirker arve det. og forsvarsmekanismen identifikation, siger at du kan ende med at drikke blod, for at overleve en svær psykologisk situation, hvis du kommer blant stærke bloddrikkere.

Men det her er lidt større end forsvarsmekanismer og social arv og teori om pervationers opstanden.

Lige nu er jeg træt. Jeg er et omvandrende selvudviklings leksikon, jeg ved mere end rigeligt om healing, meditation, tantra og drømme rejser, til at kunne tage den ambiente energi jeg skal bruge, men det er bare ikke nok. Jeg ved hvordan jeg kan stimulere mit ego og skabe et falskt billede af at jeg er lykkelig, ved at udsætte mig selv for de rette cognative tankegange, men jeg ved at det eneste der hjælper lige nu, er en som villigt lader sig dræne, en som har rigeligt af de energier jeg mangler, en som tør overgive sig.

Jeg har ikke været sådan altid, det startede som sådan først da jeg var otte år.
Jeg har set andre begynde senere.

Hvad siger i?
Hvornår blev i vampyre og er det noget man er? Eller kan de rette omstendigheder skabe det?

Jeg begyndte da jeg var otte, fordig han var otte, da jeg kom hertil, så jeg er ikke ny i det her, det er han. Er du ny?