Hei, jeg skulle gjerne ha hørt andres erfaringer med å bruke en donor for lang distanse feeding, altså psi feeding.
Er der nogen der har forsøkt dette og hvordan har det fungert/ikke?
Med hilsen

Det kan fungerer, for mig kræver det mere end blot en donor, det kræver at man danner et forhold, hvor begge er fuldstændig underkastede ideen om at hvert eneste handling de gør, vil opfattes og føles af den anden.

Dette bånd kan også virke omvendt, hvor den enes glæde kommer på bekostning af den andens smerte.

Med tiden, bliver dette bånd mere kraftfuldt, og man lærer at hjælpe den anden igennem svære tider, og lærer at acceptere den andens "skygge side", personlige fejl, og dårlige valg. Det handler ikke bare om at få det godt, men at dele glæde og smerte sammen, og at vide at der altid vil være en grund til at holde sammen, og passe på hinanden.

Dette bånd eksisterer kun, så længe hver især accepterer at det er sådan.

Det opfattes som at bytte følelsesliv, og dette har tendensen til at ændre den anden persons fysiske liv, og kan derfor være en utroligt positiv eller negativ oplevelse. Det er absolut en fordel at minde om hinanden i sindet.

I et meget stærkt bånd, hvis den ene tager beslutningen om at ophører kontakten med den anden, og ikke giver sig til kende igen, vil den anden nærmest opleve det som at forsvinde i limbo i en tid svarende til båndets styrke.

Lad mig derfor også sige med det samme, at det kan være farligt, og kræver mere end bare tillid, da man også har muligheden for at gøre skade på hinanden

Det er selvfølgelig min helt personlige oplevelse med netop dette, men jeg kalder det ikke ikke psi feeding, og forbinder det ikke med vampyrisme, selvom det muligvis kunne være det.

Namaste ^^